Før påske vil vi male påskeæg. Det vil blive en uoverkommelig ”pustesituation” for personalet, derfor beder vi forældrene om at puste 2 æg pr. barn, og tage dem med i vuggestuen.Vi maler så i den uge inden påske og pynter stuen op med det.

En af dagene inden påske er der den store påskeæggedag i vuggestuen.Datoen varierer fra år til år,men bliver meldt ud i god tid.
Om formiddagen gemmer vi påskeæg på legepladsen og leder efter dem, alt imens vi synger ”Der har været en lille påskehøne og den har gemt et påskeæg" Påskeæggene som i dagens festlige anledning er af chokolade bliver lagt i en kurv og når alle er fundet får hvert barn et chokoladeæg.

Frokosten er som regel et "smørselv" arrangement.